Hvor er online-blokken?

Nu har jeg læst første nummer af blokken – Statsbibliotekets nye nyhedsbrev for medarbejderne. Indholdet er fint for et første nummer. Det er letlæst og overskueligt og har et okay layout, der i hvert fald ikke skræmmer nogen væk. På sigt kan det være der kommer nogle lidt længere baggrundsartikler o. lign., men de skal jo lige finde formen. Alt i alt en lovende start.

Galt i halsen

Desværre var jeg lige ved at få automat-espressoen galt i halsen, da det gik op for mig at blokken benytter en distributionsform forankret i forrige århundrede. Man kan nemlig kun læse det som en vedhæftet pdf-fil i en email sendt til alle medarbejdere.

HVORFOR F…… er nyhedsbrevet ikke på nettet??!

Konsekvenserne er uoverskuelige. Hør her:

  • For at læse blokken skal jeg åbne en e-mail med vedhæftet pdf-fil. Det kræver at jeg kan huske mit password. Og hvis min Windows-konto ved et uheld blokeres fredag aften, kan jeg først læse nyhedsbrevet når helpdesk har låst den op mandag morgen
  • Desuden skal jeg have en pdf-læser installeret. Det er jo ikke sikkert jeg lige har det på min mobiltelefon i toget
  • Jeg kan ikke læse nyhedsbrevet i min favorit-nyhedsbrevslæser sammen med de andre nyhedsbreve og blogs jeg abonnerer på. Det smarte ville jo ellers være at nyhedsbrevslæseren selv kunne give besked, når der var nye udgaver af blokken
  • Hvis nyhedsbrevet havde været online kunne jeg også kommentere eller kritisere artikler med det samme, og de andre medarbejdere kunne læse min kommentar med det samme. Vi ville altså ikke behøve vente 14 dage på næste udgave. (Og ejheller frygte redaktionens censur)
  • Hvis nyhedsbrevet havde været online, kunne jeg linke til artiklerne – fx fra min egen blog – eller jeg kunne sende et link til en kollega
  • Og hvis det havde været online, kunne jeg bare sige til en ven: læs lige på http://www.statsbiblioteket.dk/blokken

Kom ud af starthullerne

Som det er nu er blokken ikke særlig brugervenlig og lever ikke op til de forventninger man som moderne web-2.0-netbruger har til et digitalt kommunikationsredskab.

Så derfor, kære blokken-redaktion: Skynd jer at få lavet en en online-udgave af blokken – enten i form af en blog eller en Plone-side.

Og hvis I tøver, så tænk på at I har hundredvis af internet-enablede 7trin-deltagere siddende parat til at hjælpe jer med at gøre online-udgaven af blokken til en succes.

Ikke et brokhoved

Tag ikke fejl. Jeg er ikke bare et brokhoved, der er sur over at jeg får for meget e-mail. Den interne kommunikation på Statsbiblioteket har længe haft det svært. Derfor er det vigtigste for mig, at der kommer til at opstå liv omkring og interesse for blokken – og at den ikke ender med bare at blive endnu en ulæst e-mail.

Michael, web-gruppen
mn@statsbiblioteket.dk

This entry was posted in Blogging, Statsbiblioteket and tagged . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s